Sådan hjælper FoodFighters app forbrugerne med at købe ind med omtanke.

Vidste du, at vi alle kan nedsætte vores klimaaftryk med et ton? Hint: det er ikke tøj, ikke flyrejser, ikke biler. Ikke engang fly og biler til sammen.

Svaret er vores mad. Mad er den største udleder af drivhusgasser – faktisk stammer næsten 30 % af vores kulstofaftryk fra vores fødevareforbrug. Det er det samme som al vores transport, inkluse flyrejser.

Og de gode nyheder? Vi kan nedsætte vores mad-relaterede drivhusgasser med 50 % uden at stoppe med noget af det, vi spiser i dag. Den letteste og hurtigste måde at gøre det på er ved at spise mere bæredygtigt.

Forandr verden – gennem nemme indkøb med omtanke

Daniel Gillan og Sanna Rosell Ödén er holdet bag FoodFighters – en markedsplads som Airbnb og Momondo, men for dagligvarer online. Ved at integrere videnskab og data ønsker FoodFighters at levere de nemme og bekymringsfrie dagligvareindkøb med omtanke, imens de tage højde for klima, miljø, etik, pris og sundhed.

Sanna og Daniel mødtes i Stockholms undergrundsmiljø for næsten 30 år siden og har holdt kontakten gennem årene. Som et team ved de begge, hvad der skal til for at have evnerne og viljen til at forandre verden. "Iværksætterlivet er en konstant rutsjebane. Opturene og nedturene rammer dig med 150 km/t hver dag. Som serie-iværksætter har man brug for ben i næsen og en uendelig og temmelig naiv tro på sine egne evner."

Skabelsen af Airbnb til dagligvareindkøb

Flere og flere forbrugere ønsker at træffe bæredygtige valg, men 76 % af svenskerne mener, at det er for svært, og at det kræver for meget tid og viden.

"76 % af svenskerne mener, at det er for svært, og at det kræver for meget tid og viden at foretage bæredygtige valg"

"Vores markedsplads minder om dem hos Airbnb eller Momondo, men for dagligvarer online. Vi integrerer videnskab og data for at levere nemme og bekymringsfrie dagligvareindkøb med omtanke. Vores forskningsbaserede smart-filtre for klima, miljø, etik, pris og sundhed hjælper forbrugerne med at nedsætte deres kulstofaftryk med et ton. Man skal blot indtaste sin indkøbsliste – så klarer FoodFighters resten."

For Daniel og Sanna var det ikke en løsning at vente på at politikere, producenter eller virksomheder handler. "Vi har under 10 år til at modvirke klimaforandringerne. Vi er nødt til at nedsætte vores påvirkning af klimaet, og det skal være nu. Den letteste og hurtigste måde at gøre det på er ved at spise mere bæredygtigt."

Njord Nest

Njord Nest iværksætterkonkurrence er et samarbejde mellem Vistaprint (global markedsførings- og designpartner for små virksomheder) og Drivhuset (førende drivværk for iværksættere i Norden), der er designet til at hjælpe iværksættere med at realisere deres drøm på en bæredygtig måde. Ud af en gruppe på 72 fantastiske ansøgere blev 22 finalister udvalgt til at præsentere deres koncept og deltage i et 12-ugers iværksætterprogram. Ved hjælp fra workshops, mentorer og regelmæssig kundefeedback kunne Daniel, Sanna og de andre vindere tage deres eksisterende stærke ideer og udvikle dem til endnu mere overbevisende bæredygtighedsinitiativer.

"At være en del af programmet er som at komme ind i et helt økosystem af viljestærke iværksættere, der udfordrer dig til at nå næste niveau"

"Med Njord Nest havde vi en mulighed for at få det bedste fra to verdener – social påvirkning og forretningsudvikling. At være en del af programmet er som at komme ind i et helt økosystem af viljestærke iværksættere, der udfordrer dig til at nå næste niveau". Ligesom os eksisterer de for at skabe en bedre fremtid for de næste generationer."

Uundværlige i markedsføringen for FoodFighters

Når man taler om fremvisning af brandet, var en mulepose til dagligvareindkøb med omtanke et oplagt valg for FoodFighters. Det hænger perfekt sammen med brandet og produktet – faktisk er det uvurderligt at få nogen til at gå rundt med enhver type FoodFighters-beklædning, uanset om det er en T-shirt eller en hættetrøje. En kvalitetshættetrøje har ikke kun en længere levetid end traditionel markedsføring, men hvis det lykkes at designe reklameartikler, der føles behagelige og har forbindelse til folks værdier og overbevisning, så har man en omvandrende reklame på hånden.

Related articles

Bør du rebrande din virksomhed i 2021?

Er det tid til at rebrande?

Læs mere

Norbite forvandler plastikaffald til sunde fødevareløsninger

Nathalie er en af vinderne i Vistaprints bæredygtighedskonkurrence for iværksættere, Njord Nest, og stifteren af Norbite – en opstartsvirksomhed, der forvandler plastikaffald til bæredygtige varer ved hjælp af et insektbaseret bioraffinaderi. Læs hendes historie.

Læs mere

Worn Threads: vintage-shopping til børn på den nemme måde

Dette er Fie, grundlæggeren af Worn Threads og en af vinderne af Vistaprints iværksætterkonkurrence, Njord Nest. Ved at kombinere sin lidenskab for tekstiler og bæredygtighed skaber Fie et kvalitetsunivers af vintage- og genbrugstøj til børn.

Læs mere

Få de rette markedsføringsværktøjer til at markedsføre din virksomhed effektivt

Markedsføringsmaterialer, der er vigtige til opstart af en virksomhed. Vistaprints mest populære markedsføringsmaterialer til små virksomheder er essentielle, når du starter virksomheden op.

Læs mere