En tjekliste til digital markedsføring for ejere af små virksomheder

Digital markedsføring behøver ikke at være indviklet for at være vellykket. Med enkelt men omhyggelig planlægning og en konsekvent tilgang til branding, vil du blive overrasket over, hvor hurtigt du kan begynde at høste frugten fra ineternettet til din virksomhed.

Hvis din lille virksomhed er klar til at springe ud i digital markedsføring, så er du kommet til det rette sted. Vores 7-punkts tjekliste leverer en trinvis guide til at lancere en vellykket digital markedsføringsstrategi til alle virksomheder. Uanset om du starter fra bunden eller er klar til at opfriske din eksisterende digitale markedsføringsstrategi, er denne markedsføringstjekliste til små virksomheder klar til at hjælpe.

Følg disse trin for at lancere en effektiv og professionel tilstedeværelse online:

  • Skab en stærk brand-identitet.
  • Byg en hjemmeside.
  • Prioriter god kundeservice.
  • Opret en tilstedeværelse på sociale medier.
  • Aktivér e-mail-marketing.
  • Start en blog.
  • Prøv onlinereklame.

1. Skab en stærk brand-identitet.

Det er essentielt for vellykket digital markedsføring at oprette en brand-identitet. Det er vigtigt af have en forståelse af din virksomheds mission, og hvad der gør den noget særligt. Derefter skal du overføre disse værdier til alt, hvad du foretager dig – fra virksomhedens navn til de billeder, du poster på din hjemmeside og den skrivestil, du bruger på sociale medier.

Opbygning af et stærkt brand-image begynder med et veldesignet logo og valget af de rette skrifttyper og farver. Disse visuelle elementer hjælper dig med at gøre dit brand genkendeligt og give det et poleret, professionelt udtryk. Husk: konsekvens betyder alt, når det handler om at opbygge dit brand, så sørg for, at du er ens på tværs af dine tryksager og digitale markedsføringsmaterialer samt den kommunikation, du sender til kunderne.

2. Byg en hjemmeside.

Din hjemmeside er rygraden i din tilstedeværelse online – og ofte dine kunders første indtryk af dit brand. Selv hvis du har en fysisk butik, der har brug for, at kunderne kommer i butikken, er der en god chance for, at kunderne har tjekket dig online, inden de kommer forbi. Så det er vigtigt, at du har en professionel hjemmeside.

Når du opretter din hjemmeside, skal du være opmærksom på følgende elementer:

Vælg det rigtige domænenavn. Sørg for at vælge et, der afspejler dit virksomhedsnavn mest muligt og er let at huske. Du kan stille dig selv disse spørgsmål for at indsnævre søgningen: Passer navnet til mit brand? Kan man huske det? Er det nemt at stave til?

Søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering (eller SEO) spiller en vigtig rolle i din digitale markedsføringsstrategi. Oprettelse af en optimeret hjemmeside vil forbedre din rang i websøgninger – dette kan du gøre ved at indarbejde nøgleord i webstedets indhold og i baggrunden.

Engagerende webdesign. De fleste mennesker er visuelt orienteret, så prøv at bruge tiltrækkende billeder i høj kvalitet (eller måske en kort video) samt klare skrifttyper, der er nemme at læse.

TIP FRA VISTAPRINT

Hvis du har tiden og evnerne, kan du selv optimere dit websted. Ellers kan vi hjælpe! Gå til Vistaprint Digital-værktøj for at skabe en SEO-venlig hjemmeside.

Mobilresponsivt design. Nu, hvor mobil internetanvendelse overstiger anvendelsen fra pc, er en responsiv hjemmeside en nødvendighed. En responsiv hjemmeside vil tilpasse sig skærmstørrelsen på forskellige enheder som computere, tablets eller smartphones. Det hjælper dig med at nå ud til flere kunder, levere en bedre brugeroplevelse og gavne din SEO-rang – Google rangerer nu mobilsider højere end sider til pc. Den letteste måde at lave en mobilt responsiv hjemmeside på er at bruge en hjemmesidebygger, der tilbyder responsive skabeloner ... og huske at teste dine ændringer til hjemmesiden på både din computer og din smartphone.

Nem navigation. Byg din hjemmeside på en klar, enkel måde, der er let for besøgende at finde rundt i. Potentielle kunder vil sætte pris på, at de kan finde det, de leder efter med nogle få klik.

Hjælpsomt indhold. Tilføj relevant og nyttigt indhold såsom kontaktoplysninger, en Om os-side og klare beskrivelser af dine produkter og tjenester. I det hele taget skal din tekst være let at læse, oplysende og præcis

Gennemført branding: Din hjemmeside bør være en afspejling af dit brand. Besøgende skal straks kunne lave en visuel forbindelse mellem dit log, dine tryktr materialer og dine butikker. Sørg derfor for at inkludere dit logo på hjemmesiden samt at bruge farver og skrifttyper, der passer sammen med resten af dine brandede materialer.

TIP FRA VISTAPRINT

Medtag altid URL-adressen til dit websted på alt, hvad du laver – postkort, kvitteringer, brochurer, flyers ... du har nok forstået det. Det er en nem måde at opfordre kunderne til at tage det næste skridt og give dem et sted, hvor de kan få flere oplysninger om din virksomhed.

3. Prioriter god kundeservice.

I den digitale tidsalder bevæger nyheder sig hurtigt ... og inden du ved af det, har du enten etableret et elendigt eller et fantastisk omdømme. Det er ikke nødvendigt at nævne, at et godt omdømme for kundeservice vil tiltrække flere kunder og booste opfattelsen af dit brand.

Hvis der går timer eller dage, før du svarer dine kunder via telefon, e-mail eller sociale medier, vil kunderne uden tvivl blive utilfredse med din service. I stedet skal du sørge for at give hurtig, venlig, ærlig og informativ kundeservice til alle kunder. Prøv at fastsætte et mål, hvor du svarer alle inden for 48 timer – og oplys dem om, at det er denne tidsramme, de kan forvente. Nogle af de kanaler, du kan bruge til dette formål, er live chat, telefon, sociale medier, e-mail og FAQ-sektionen på din hjemmeside.

4. Opret en tilstedeværelse på sociale medier.

Markedsføring på sociale medier bør ligge øverst på din liste, når det drejer sig om digital markedsføring. Det er en fremragende måde at øge dit firmas synlighed, få flere besøgende på hjemmesiden og opbygge stærke kunderelationer med eksisterende og nye kunder uden ekstra omkostninger.

Der findes flere måder at bruge sociale medier til din fordel, fra at skabe hashtag-kampagner og gå live til at poste tilbud og lave konkurrencer. Mulighederne er mange!

Inden du opretter en social profil til din virksomhed, skal du sætte dig ind i, hvad hver platform kan byde på, og derefter vælge den, der passer bedst til din virksomhed og dit indhold. For eksempel er meget visuelt indhold velegnet på platforme som Instagram og Pinterest, hvorimod links til blog-indlæg er velegnede til deling på Twitter og LinkedIn. Er du interesseret i at lave videoindhold? Så skal du tjekke TikTok og YouTube.

Også her skal du bruge dit brands farver, skrifttyper og logoer samt stemme på dine profiler, så kunderne, når de søger efter din virksomhed, oplever et ensartet brand på tværs af alle platforme.

Den gode ting ved sociale medier er, at de kan automatiseres. Du kan programsætte dine indlæg på sociale medier samlet på tværs af alle dine platforme, så du kan komme videre og fokusere på andre områder af din virksomhed.

TIP FRA VISTAPRINT

For at opbygge en engagerende tilstedeværelse på sociale medier skal du sørge for at poste regelmæssigt samt indarbejde dynamisk billedindhold som fotos, gifs og videoer, da disse tiltrækker større engagement.

5. Aktivér e-mail-marketing.

Begynd at planlægge dine e-mailmarketing-kampagner ved hjælp af designskabeloner, der indeholder dine kontaktoplysninger, åbningstider og, naturligvis, dit logo. Hvis du har en betragtelig kundeliste, kan du overveje at opdele den i segmenter efter bestemte kriterier, som hvor ofte folk køber fra dig, eller den type produkt eller tjeneste de foretrækker. Det kræver måske en større indsats, men målrettede e-mails fungerer meget bedre end standard-e-mails, så det er indsatsen værd.

Opret en plan, så du regelmæssigt kommunikerer med dine abonnenter, og husk altid at inkludere noget, der er nyttigt for læseren såsom et hurtig tip eller en vejledning. Disse små ekstrating vil hjælpe med at opbygge loyalitet og øge din e-mail-åbningsprocent i det lange løb.

6. Start en blog.

Blogskrivning er en fremragende digital markedsføringstaktik. Som ejer af en lille virksomhed giver en blog dig mulighed for at vise din personlighed og fremhæve emner, der ikke nødvendigvis passer i en e-mail eller trykt kampagne. (Desuden giver en blog dig masser af mulighed for at bruge SEO-nøgleordene!)

For at oprette en blog, kan du designe en side på din hjemmeside, der afspejler dine brandstandarder og begynde at skrive! Fastlæg et udgivelsesskeme, så dine læsere kan forvente og se frem til nye indlæg – overvej at skabe tilbagevendende emner, så du kan overholde tidsplanen. Måske deler du hver tirsdag en før og efter makeover-oplevelse, eller hver lørdag fortæller du om et nyt indretningsmærke, du har i din indretningsbutik. En populær blog handler om kvalitet, ikke kvantitet, så du skal ikke føle dig presset til at skrive noget hver dag. Fokuser på at skrive regelmæssigt, også selvom det kun er en gang om ugen.

TIP FRA VISTAPRINT

Få mest muligt ud af dit indhold! Del links til dine blogindlæg på dine sociale konaler, i nyhedsbreve og endda via QR-kode på postkort eller flyers.

7. Prøv onlinereklame.

Hvis du har penge til at bruge på betalt reklame, kan det være en god investering. Online annoncer er designet til at skabe flere klik og besøgende, hvilket vil booste din synlighed og i sidste ende dit salg. Der findes rigtig mange platforme, du kan bruge til at få vist dine reklamer til dit publikum – Google, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn tilbyder alle betalt reklameplads. Betalt onlinereklame kan også være i form af et sponsorat på en podcast eller et samarbejde med en influencer.