DET SIDSTE NYE Enestående produktemballage

Forventet læsetid: 3 minutter

Indpakningen er blot en del af en sammenhængende brandoplevelse, der kan øge troværdigheden af din markedsføring. Emballagens design afspejler din brandidentitet, fra farverne til skrifttypen … og det er ofte kundens første (og sidste) indtryk af din virksomhed. Tænk på dette: Hvis en kunde afgiver en ordre online, er din emballage det første, de vil se, når ordren bliver leveret. Og hvis kunden køber noget i din fysiske butik, vil din velovervejede emballage være det, de tager med sig som et positivt indtryk, der huskes længe efter, de er gået.

Uanset om du pakker indkøb i butikken ind eller skal til at afsende en bestilling, kan du udnytte din virksomheds udseende og personlighed (ved at inkludere logo, brandfarver og skrifttyper) til at forbedre dit brands emballage med klistermærker, postkort, manillamærker med mere. Chris Johnson, designer fra 99designs fra Vista, har skabt et logo til Lune Candles med farver, skrifttyper og designelementer, der fungerer på alle typer materialer.

Start med et logo

Når du starter din virksomhed, er et logo en af de første ting, du har brug for. Det er en visuel repræsentation af dit brands identitet, og det bær sættes på alt markedsføringsmateriale … inklusive emballage. Når du skaber et logo, skal du overveje, hvordan det kan bruges til at illustrere dit brand på forskellige produkter. Her kan du se, hvordan Lune Candles brugte deres komplette logo med både billede og tekst på visse emballager og tilpassede udgaver på andre. Motivet med halvmånen står her alene på klistermærker og manillamærker, mens brandets navn er skrevet på pakketapen.

Tip fra VistaPrint

Uanset om du starter en helt ny forretning og har brug for et logo, eller du vil opfriske dit nuværende, så er eksperterne fra 99designs fra Vista klar til at hjælpe.

Farvepalette

Der er meget at overveje, når du skal vælge farver til dit brand – ønsker du energiske, varme toner eller beroligende, kolde farver? Forskellige blå toner fungerer godt for Lune Candles, da de henviser til det himmelsk inspirerede firmanavn såvel som de mættede farver på nattehimlen. Her bruger stearinlysvirksomheden forskellige blå toner og farvekombinationer, der passer til brandet, til at skabe en dimension på tværs af deres kreative sortiment af emballage. Takket være den sammenhængende farvepalette kan Lune “mix and match” og lave klistermærker, manillamærker og postkort, der er lidt anderledes … men helt sikkert on-brand.

Skrifttyper

Når du skal vælge typografi til din brandidentitet, skal den være let at læse og tiltrække opmærksomhed. Dit valg af skrifttype kommunikerer også dit brands tone, humør og personlighed – og den skal se flot ud på din lille virksomheds emballager. Uanset om du bruger den på et manillamærke eller en produktetiket, skal du konsekvent bruge den samme skrifttype (eller to) til at forstærke din brandidentitet.

Her ser Lune Candles primære skrifttype ud, som om den kommer fra en eventyrbog – med finurlige detaljer og en guldfarvet finish, der passer til deres himmelske branding. Deres sekundære skrifttype er en sans serif, der er lidt enklere og lettere at læse … perfekt til lange tekststykker på flyere og brochurer.

Hele kollektionen

Skab en samling af emballageprodukter, der fungerer til din lille virksomhed – og vær konsekvent med brugen af farver og skrifttyper. Som det vigtigste skal du tænke på, hvad du sælger, og hvordan du ønsker at pakke det ind. Sælger du kun online? Så har du måske ikke brug for papirposer. Sælger du løst, afvejet te? Overvej at emballere dit produkt i miljøvenlige syltetøjsglas, som du kan brande med et klistermærke.

Se på alt, hvad Lune Candles bruger til at skabe et emballagedesign, der føles sammenhængende og ser godt ud.

  1.  Papirposer. Tilføj (eller klistr) dit logo på almindelige papirposer, og få øjeblikkelig branding.
  2.  Pakketape. Pakketape med logo forstærker din brandidentitet.
  3.  Manillamærker. Sæt manillamærker på dine produkter med bånd eller snor i dine brandfarver.
  4.  Klistermærker. Brug runde klistermærker på ark til at forvandle almindelige papirvarer til brandet indpakning.
  5.  Kort. Lav takkekort til at vedlægge alle ordrer – tilføj folietryk for at gøre det lidt eksklusivt.
  6.  Postkort. Spred nyheden om et særligt udsalg eller et nyt produkt med et postkort – kraftpapir tilføjer tekstur.
  7.  Etiketter på rulle. Sæt dit logo på (næsten) alt, du sælger, med en etiket på rulle.

Mød designeren

Chris Johnson fra 99designs fra Vista skabte dette logo til Lune, en stearinlysvirksomhed, med inspiration fra det himmelske og håndtegnede elementer. “Jeg skabte halvmånen med effekten af dryppende stearin for at dele budskabet om produktet – stearinlys.”

Chris er en allround designer, der elsker at skabe sjove, klare og farverige design og bevægelige grafikker. Han er en del af 99designs fra Vista-netværket – så tag et kig på hans portefølje, hvis du er interesseret i at arbejde med ham for at skabe et look til dit brand.

99designs fra Vista kan hjælpe dig med at skabe et logo eller et brandet udseende, der let kan bruges på emballage. Og når du har fået et fantastisk logodesign, kan du give det liv med en lang række emballageprodukter (ligesom Lune), der helt sikkert vil henrykke dine kunder.