Idéer til billedet til det perfekte julekort

Forventet læsetid: 5 minutter

Julen er lige om hjørnet. Og hvis en del af din families traditioner er at sende julekort, er det nu tid til at begynde at tænke over, hvilket billede du vil have med på dette års kort.

Du kan selvfølgelig bruge et billede, du allerede har. Men et julebillede kan virkelig gøre dit julekort til noget helt særligt – og gøre dem endnu sjovere og festlige til familie og venner, når de får dem i posten.

Hvilken slags billede skal du tage til dette års fotosession? Lad os kigge på et par idéer til julekort, så du kan få inspiration til denne juletid.

  1. Koordiner jeres juletøj.
  2. Stjæl et kys under misteltenen.
  3. Lav dit eget vinterlandskab.
  4. Posér som din yndlingsjulefigur.
  5. Tag et billede af din yndlingsjuleaktivitet.
  6. Genskab et gammelt julebillede.
  7. Fejr det nye år.

1. Koordiner jeres juletøj.

Når du sender et julekort, virker det godt, hvis du og din familie ser nogenlunde ens ud. Og en af de bedste idéer til julekort, der skaber den form for harmoni fra et visuelt perspektiv? Festlige, koordinerede outfits.

Det er helt op til jer, hvordan I koordinerer jeres outfits – om I vælger identisk tøj eller et bredere tema. Du og din familie kan for eksempel have matchende pyjamasser på på billedet, forskellige sjove julesweatre eller tøj efter eget valg – måske en i en palet af røde eller grønne farver, eller hvad med guld?

Tip fra VistaPrint

Det er vigtigt, at jeres juleoutfits matcher, men det er også vigtigt, at de passer til designet på jeres julekort. Sørg for, at de outfits, I vælger, passer godt til temaet eller farvepaletten på jeres julekort.

2. Stjæl et kys under misteltenen.

Det ville ikke være jul, hvis du ikke stjal dig til et kys med din bedre halvdel under misteltenen. Så hvorfor ikke lavet det søde (og ikoniske) juleøjeblik til dit kort? Det er så let at stille op … det eneste, du har brug for, er en lille dusk mistelten, din partner og et kamera. Tilføj et komisk element ved at have dit kæledyr med – der er intet som et hundekys fuld af savl til jul.

3. Lav dit eget vinterlandskab.

For mange mennesker er jul lig med sne, strålende lys, bjældeklang og eventyrland overalt. I år kan du overveje at inkorporere det tema i billederne til dit julekort. Hvis du bor et sted, der minder om et rigtigt eventyrland, så pak kameraet, gå udenfor, og se efter muligheder for at tage nogle rigtige juleagtige billeder med familien. Forestil dig at kælke ned af en snedækket bakke, fælde et juletræ eller nyde varm kakao rundt om et bål. Hvis dine omgivelser *ikke* er dækket af sne, kan du lave dit eget vinterlandskab med lidt kunstigt sne, blinkende lys og andre juleinspirerede remedier.

4. Posér som din yndlingsjulefigur.

Julen er fuld af masser af ikoniske, uforglemmelige figurer, så hvorfor ikke bruge de figurer som inspiration for dit billede? En sjov idé til et julekort er at klæde dig ud som din yndlingsjulefigur – og det er en idé, som kan give masser af underholdning for dig og din familie. Børnene kan klæde sig ud som julenisser, forældrene kan tage et jule- eller snemandskostume på … du kan endda sætte et gevir på din hund, så den kan være Rudolf!

5. Tag et billede af din yndlingsjuleaktivitet.

Hvad er den første aktivitet, du tænker på, når du tænker på julen? Er det at bage julesmåkager? Pakke gaver ind? Danse rundt i stuen til dine yndlingsjulesange? Uanset hvad din yndlingsaktivitet i julen er, så brug den som motiv til dit julekort!

6. Genskab et gammelt julebillede.

Hvis du har et yndlingsbillede fra en tidligere juletid, kunne det være sjovt at genskabe det til dit julekort. Måske har du et yndlingsbillede fra en juleaften, da du var barn. Genskab det som voksen, og brug et julekort i kollagestil til at vise begge billeder side om side. Fik du din hund i julegave for nogle år siden – og har du et billede af din hvalp med en sløjfe på halsbåndet i en kasse med julepapir på? Tag det samme billede af din nu voksne hund, og brug det som omdrejningspunkt til dit julekortdesign.

7. Fejr det nye år.

Julesæsonen kulminerer med fejringen af nytårsaften. Og selv om nytårsaften ikke nødvendigvis er det mest almindelige tema til et julekort, kan det være sjovt at lave noget anderledes som at tage et nytårsinspireret billede til dit kort.

Prøv at pynte op til nytår, og tag et billede af det – I kan iføre jer nytårspynt som 2022-solbriller eller hatte eller tage smukt nytårstøj på og stille jer foran et banner … og husk at have det sjovt med det!

Tip fra VistaPrint

Er du bekymret for, om dine julekort når at ankomme til den 24. december? Sæt et “Godt nytår” ind i stedet for at få et par ekstra dage.

Sådan vælger du det bedste billede til dit julekort

Disse idéer til billeder til julekort er et godt udgangspunkt til at beslutte, hvilken slags billede du vil tage til dit julekort. Men når du har valgt et tema og taget dine billeder, hvordan vælger du så det rette billede, der skal på dette års julekort?

  • Saml alle dine billeder. Du kan ikke vælge det rette billede til dit julekort, hvis du ikke har alle billederne foran dig. Før du begynder at indsnævre dine valgmuligheder, skal du sørge for at have hele samlingen af billeder arrangeret og klar til gennemgang.
  • Frasorter de mindre-end-perfekte billeder. Der er meget, der kan gå galt med billeder. Billedet kan for eksempel være sløret, eller et af dine familiemedlemmer har måske lukkede øjne. Se dine billeder igennem, og tag de billeder væk, der har åbenlyse problemer.
  • Indsnævr feltet til de billeder, der får dig til at smile. Julekort handler om at sprede glæde i juletiden, så du vil gerne have familie og venner til at smile, når de åbner dit kort. Husk på det, når du kigger igennem dine billeder og vælger et til dit julekort.
  • Overvej layoutet på dit julekort. Det er vigtigt at overveje kortets layout, når du vælger hvilket billede, der skal på dit julekort. Er det stående eller liggende? Er der en forside og en bagside? Du kan selvfølgelig beskære dit billede, så det passer til pladsen, men generelt er det nemmere at vælge et billede, der allerede matcher kortets layout.
  • Få din familie til at godkende billedet. Du har måske et billede, du elsker til dit julekort. Men hvis du sender kortet på familiens vegne, skal du sikre dig, at de elsker billedet lige så meget, som du gør. Før du vælger det endelige billede, skal du sikre dig, at alle dine familiemedlemmer er om bord – og hvis ikke, så bed dem om at hjælpe dig med at vælge et bedre alternativ.