7 gør-det-selv juleidéer, der får din julemarkedsføring til at skille sig ud

Forventet læsetid: 4 minutter

Som ejer af en lille virksomhed ved du, at det er vigtigt at skabe forbindelser med kunderne hele året. Heldigvis giver en travl juleperiode endnu flere muligheder for at kommunikere med kunderne på grund af stigningen i ordreantallet.

Et mindeværdigt produktudvalg, spændende kampagner og en nem indkøbsoplevelse er alt sammen ting, der gør et varigt indtryk på kunderne. Og disse elementer behøver ikke at være superkomplicerede eller dyre … selv de mindste detaljer gør en forskel. Her gennemgår vi nogle gør-det-selv-juleidéer, du kan bruge til at brillere i din markedsføring til jul.

7 gør-det-selv-juleidéer til 2021:

  1. Brug julepyntede manillamærker til at opfriske varerne med.
  2. Brug visitkort som henvisningskort.
  3. Sæt klistermærker på indpakningen og fremhæv dit brand.
  4. Pak indkøb i butikken i papirposer med dit brand eller muleposer, der kan genbruges.
  5. Lav specialdesignede afsenderadresseetiketter og pakketape til postordrer.
  6. Tilbyd lokal levering og nem afhentning i butikken.
  7. Vær mere på de sociale medier, og afhold en konkurrence.

1. Brug julepyntede manillamærker til at opfriske varerne med.

Specialdesignede manillamærker er en nem måde at tilføje dit julepyntede brand til næsten hvad som helst, uanset om det sættes på en sweatshirt eller bindes på et syltetøjsglas.

Lav en særlig bestilling til julehandlen (måske noget med lidt glitter), og fortæl kunderne, at de kan bruge bagsiden som til-og-fra kort.

Tip fra Vistaprint

Sæt et juleinspireret præg på dit nuværende logo med hjælp fra eksperterne hos 99designs fra Vistaprint.

2. Brug visitkort som henvisningskort.

Visitkort kan bruges til meget andet end, tja, visitkort. Du kan også bruge visitkort som henvisningsværktøj. Skab lidt mund-til-mund-reklame ved at lægge et visitkort sammen med en særlig tip-en-ven-fordel i hver ordre. Uanset om du tilbyder gratis levering eller rabat på deres næste køb, så skaber du en betænksom forbindelse med din kunde … og frister dem til at komme tilbage. Glem ikke at vise din taknemmelighed over deres loyalitet ved også at takke dem for deres indkøb.

3. Brug klistermærker til at pynte på emballage.

Flot emballage kan gøre en stor forskel, især i disse Instagram-unboxing-tider. Sæt dit logo eller et særligt design på klistermærker, og sørg for, at de bliver sat på alt, der bliver sendt afsted i julen. Du kan endda bruge klistermærker på ark i stedet for tape, når du pakker produkter ind i pakkepapir. Gør lidt særligt ud af hver ordre med enkeltvise klistermærker i kassen … og lad kunderne sprede budskabet om din virksomhed.

4. Pak indkøb i butikken i poser med dit brand.

Når de får dit logo påtrykt, er indkøbsposer en nem måde at sprede kendskabet til din virksomhed – lad kunderne tage slæbet! Du kan enten bestille en portion papirposer med dit logo og/eller et julemotiv påtrykt, eller tilpasse dine eksisterende papirposer med logoklistermærker eller et særligt stempel. Du kan endda belønne dine bedste julekunder med en særlig mulepose. De vil bruge den igen og igen, og denne type specialprodukter vil få dem til at føle sig ekstra værdsat.

5. Giv dine pakker lidt stil med specialdesignede returadresselabels og pakketape.

Hvis du sender bestillinger til kunder, kan du koordinere din emballage med resten af dine markedsføringsmaterialer. Sæt dit logo på returadresselabelen og pakketape, så selv forsendelseskassen virker som noget særligt. Og eftersom du kun skal pille af og klistre på, gør forud-designede returadresselabels det nemmere end nogensinde at få sendt ordrerne afsted til tiden.

Tip fra Vistaprint

Vil du gøre pakkerne endnu mere personlige? Læg en håndskrevet besked eller et julekort sammen med hver ordre for at vise din taknemmelighed.

6. Tilbyd lokal levering og nem afhentning i butikken.

Sidste år oplevede vi en kæmpe vækst i berøringsfri leveringer og afhentninger. Bliv ved med at tilbyde disse tjenester denne jul for at gøre det hele lidt nemmere for dine kunder. Du kan strømline processen ved at oprette en særlig afhentningszone uden for din butik eller tilbyde hjemmelevering af indpakkede gaver, der er klar til at blive delt ud. Og glem ikke at sprede budskabet om disse tjenester med opslag på dine sociale medier eller som et P.S. på den næste postkortreklame.

7. Vær mere på de sociale medier, og afhold en konkurrence.

Lad kunderne blive begejstret for julen – og din lille virksomhed – med en konkurrence. Skab et opslag på sociale medier, der opfordrer kunderne til at deltage. Bed dem om at følge din side og tagge en ven eller to i kommentarfeltet. Dette vil øge din synlighed på en billig måde, og det kan hjælpe dig med at få nye følgere og engagere de eksisterende. Uanset om du beslutter at forære en mulepose med dit logo på, et gavekort til forretningen eller en anden vare væk, så er en konkurrence en sikker måde at skabe begejstring omkring dit brand.