Det er vigtigt at sige tak hele året rundt … men allervigtigst i juletiden. I år skal du sørge for, at dine kunder og medarbejdere ved, hvor meget du sætter pris på deres handel og loyalitet med en betænksom gestus.
Der findes mange måder at vise taknemmelighed på, uanset om det er med et julekort eller en personaliseret gave. Her finder du nogle budgetvenlige ideer til at sige ”tak” til dine kunder og medarbejdere i år – du vil opnå stærkere forretningsforbindelser, gøre et positivt indtryk på andre og sætte gang i dit julehumør.
Sådan kan du takke kunderne for deres køb:
- Gratis gaveindpakning
- Håndskrevne takkekort
- Personaliserede julekort
- Gratis julelevering
- Overraskende fordele eller rabatter
- Betænksomme gaver med dit brand
Sådan kan du takke medarbejderne for deres hårde arbejde:
- Arbejdspladsforbedringer
- Socialt samvær
- Anerkendelse
- Personlige gaver
- Velgørende donation
- Belønning efter julen
Sådan takker du kunderne
1. Giv dem gratis gaveindpakning.
Spar kunderne tid, energi og penge ved at tilbyde gratis gaveindpakning, uanset om de handler i din butik eller online. Brug gaveposer, bånd, indpakningspapir og forsendelsesemballage, der afspejler dit brands farver og diskret styrker din mindre virksomhed. Tilbyd at vedlægge et personaliseret julekort, så det færdige produkt virkelig er klar til at blive foræret væk.
2. Læg et håndskrevet takkekort ved hver ordre.
Hvis du ikke har mulighed for at sige tak ansigt til ansigt, så gør det med en håndskrevet besked. Uanset om du bruger et lykønskningskort eller et postkort, viser en hurtig besked vedlagt hver afsendt ordre kunderne, hvor meget du sætter pris på dem, og det giver et strejf af særbehandling.
3. Send et personaliseret julekort.
Når du har bestilt en stak julekort til din lille virksomhed, skal du bruge nogle minutter på at skrive en personlig hilsen i hvert af dem. Det koster dig måske lidt tid, men denne gestus vil have stor betydning for kunderne. Send julekortene afsted i starten af perioden (først i november) – de vil hjælpe med at minde kunderne om din lille virksomhed, når indkøbssæsonen for alvor går i gang.
Tip fra Vistaprint
Vedlæg en rabatkupon eller en rabatkode i dine julekort, så kunderne har endnu større grund til at handle hos dig.
4. Tilbyd gratis julelevering.
Berøringsfri indkøb var et hit sidste år … så gør dig klar til at lege julemand igen, og tilbyd gratis hjemmelevering. Uanset om du afleverer indpakkede klar-til-at-åbne gaver eller en stor bestilling af gavekort vil kunderne sætte pris på denne service. Ud over levering kan du også tilbyde udlevering ved butikken. Du kan opfordre kunderne til at bestille online og hente bestillingen uden for din butik – lav en afhentningszone med et par skilte for at gøre det nemmere.
5. Overrask kunderne med fordele eller rabatter.
Vinterperioden er tiden for nogle af de store udsalg, men du kan også lade dine kunder føle sig ekstraforkælede med yderligere rabatter og belønninger. Hvis en kunde foretager et stort indkøb i din boutique, kan du sende en takke-e-mail med en rabatkode til deres næste besøg. Hvis en kunde besøger din kaffeforretning for at købe gavekort til alle sine medarbejdere, kan du tilbyde ham en gratis kop kaffe to-go. Sådanne uventede venligheder garanterer næsten positiv mund-til-mund-reklame for din virksomhed … og så får du også god karma.
6. Uddel betænksomme gaver med dit logo.
Sæt dit logo på et praktisk gave såsom et kaffekrus eller en vægkalender, så din virksomhed bliver husket. Inkluder disse gaver sammen med indkøb i butikken eller online, eller levér dem (sammen med julekortet fra din lille virksomhed) til de lokale kunder.


Gaveidéer til medarbejdere
7. Opgrader deres arbejdsplads.
Sørg for, at de har alt det, de har brug for, lige meget om de arbejder i virksomheden eller hjemmefra. Måske mangler de en ergonomisk kontorstol eller et forbedret pauserum, så deres daglige arbejde bliver lettere. Anerkendelse, af at de skal føle sig tilpas, er en enkel måde at udvise taknemmelighed for deres hårde arbejde hele året rundt, men især lige efter juletravlheden.
8. Socialt samvær.
Byd dine medarbejdere på en dejlig middag, eller saml hele holdet – virtuelt eller fysisk – til et teambuilding-arrangement. Send digitale gavekort til en restaurant, så alle kan få frokosten leveret en dag, eller saml dine ansatte til en quizaften, happy hour eller en bowlingturnering.
9. Anerkendelse.
Ros fra en leder kan betyde meget i forhold til moralen og arbejdsindstillingen. Gør denne anerkendelse mere officiel med et certifikat eller en belønning til månedens medarbejder, og før den ud i livet med en fysisk eller virtuel uddelingsceremoni.
10. Giv dem noget personligt.
Ud over julebonussen og sweatshirts med logo (selvom de også er gode gaver), kan du give dine medarbejdere noget, der virkelig føles personligt. Hvis du ved, at en af dine medarbejdere elsker at lave mad, kan du give dem en aktuel kogebog sammen med ingredienser til retten på omslaget. Er en af dine medarbejdere en spirende musiker? Forær dem en time i et lokalt indspilningsstudie. Sådanne meget personlige gaver viser, at du bekymrer dig om dine ansatte, sætter pris på deres interesser og har tilbragt kvalitetstid med at lære dem at kende.
11. Foretag en velgørende donation i deres navn.
Giv en gave, der vil få alle til føle sig bedre tilpas i juletiden. Dette år kan du foretage en donation i dine medarbejderes navne til deres foretrukne organisation, eller du kan matche deres egne bidrag. Som deres arbejdsgiver vil denne gestus demonstrere respekt og vise, hvor meget du bekymrer dig om dem.
12. Giv ny energi til det nye år med en belønning efter julehandlen.
De fleste brancher har den travleste periode i julen – og dette år kan du komme til at stå over for lange køer, forvirrede kunder og en stor stigning i online-ordrer. Så når juleræset er overstået, kan du belønne dine medarbejderes hårde arbejde med et gavekort til en lokal spa eller en gratis fridag.

