Norbite forvandler plastikaffald til sunde fødevareløsninger

Forventet læsetid: 3 minutter

Mød Nathalie Berezina – PhD, arbejder med industriel bioteknologi og en af vinderne i vores bæredygtighedskonkurrence for iværksættere, Njord Nest. Nathalie er stifteren af Norbite – en opstartsvirksomhed, der forvandler plastikaffald til bæredygtige varer ved hjælp af et insektbaseret bioraffinaderi. Det udvalgte insekt, Galleria mellonella, besidder en ekstraordinær evne til naturligt at fordøje plastik (ja, det er lige så vildt, som det lyder!)

Nathalie har over 10 års erfaring i branchen for bioplastik og insekter, og hun har over 30 verificerede udgivelser og 15 patenter i ryggen. Iværksættermiljøet er som sådan ikke noget nyt for hende – før hun stiftede Norbite, bidrog hun til den hastige vækst hos et tidligere firma, hun arbejdede med som CSO og IP-repræsentant.

For at opnå en velfungerende forretning er det også nødvendigt med mere forretningsudvikling, og derfor meldte Nathalie sig til Njord Nest iværksætterkonkurrencen. “Njord Nest har hjulpet mig med at forbedre mine forretningsudviklingsfærdigheder, opbygge et netværk og med at hjælpe med virksomhedsudvikling og personlig udvikling på disse områder.”

“Njord Nest har hjulpet mig med at forbedre mine forretningsudviklingsfærdigheder, opbygge et netværk og med at hjælpe med virksomhedsudvikling og personlig udvikling på disse områder”

Forvandling af plastikaffald til bæredygtige varer

Sammen med Norbite har Nathalie udviklet sin egen lodrette driftsteknologi, så insekterne kan præstere på industrielt niveau. Til at producere bæredygtige varer, skal de anskaffede larver bioraffineres for at få proteiner (til mad og foder), antimikrobiske peptider (til bekæmpning af multiresistente bakterier) og elicitorer (til forstærkning af planters naturlige forsvar og undgå anvendelsen af pesticider). Selv affaldsstofferne fra insekterne anvendes som biogødning, hvilket gør denne proces til et perfekt eksempel på cirkulær økonomi. “Vi er sikre på, at vores ide vil forandre verden, og vi har den videnskabelige og teknologiske baggrund til at få det til at ske. Vores teknologi er patenteret, og vi har et godt omdømme hos vores kunder.”

“Vi er sikre på, at vores ide vil forandre verden, og vi har den videnskabelige og teknologiske baggrund til at få det til at ske.”

Bæredygtighed som hoveddrivværk

Nathalie har altid været fascineret af naturens skatte. “Alting handler om balance. I naturen er der intet spild, kun cirkularitet. En arts affald er en anden arts råmateriale, hvilket forebygger overflod af noget og mangel på noget andet. Det er fascinerende!”

“Store udfordringer giver store belønninger, og at bidrage til det overordnede velvære er den bedste belønning, man kan drømme om at få”

Men her i vores verden har vi en ubalance med en overflod af plastikaffald og mangel på mad og andre bæredygtige varer. Man siger, at når det er identificeret, er problemet halvvejs løst. Alligevel var det en udfordring at forbinde forandringen af plastikaffald til mad og andre varer. Men endnu engang fandtes svaret i naturen. Stor voksmøl, der naturligt lever af bivoks (som er naturens plastik), blev forbindelsen. “Der var den! Vi manglede stadig at udvikle en proces, der gjorde det muligt for insekterne at præstere på industrielt niveau og udtrække de interessante produkter, men store udfordringer giver store belønninger, og at bidrage til det overordnede velvære er den bedste belønning, man kan drømme om at få.

Njord Nest

Njord Nest iværksætterkonkurrence er et samarbejde mellem Vistaprint (global markedsførings- og designpartner for små virksomheder) og Drivhuset (førende drivværk for iværksættere i Norden), der er designet til at hjælpe iværksættere med at realisere deres drøm på en bæredygtig måde. Ud af en gruppe på 72 fantastiske ansøgere blev 22 finalister udvalgt til at præsentere deres koncept og deltage i et 12-ugers iværksætterprogram. Ved hjælp fra workshops, mentorer og regelmæssig kundefeedback kunne Nathalie og de andre vindere tage deres eksisterende stærke ideer og udvikle dem til endnu mere overbevisende bæredygtighedsinitiativer.

Med hjælp fra Vistaprints premium designservice kunne Nathalie også skabe et sammenhængende image for Norbite-brandet. “Jeg ville gerne have noget letgenkendeligt uden for mange detaljer, så det også så godt ud i lille format. Allerhelst skulle logoet kunne stå alene uden navnet Norbite ved siden af.” Nathalie blev opfordret til at give feedback gennem hele designprocessen, og der blev lavet ændringer, indtil man havde et logo, der passede 100 % med det, Norbite står for. Hun ønskede noget meget enkelt og blev imponeret over det endelige resultat. “Det lykkedes for Vistaprint at indfange virksomhedens essens og forvandle den til et meget flot logodesign, hvilket er dejligt.”

“Det lykkedes for Vistaprint at indfange essensen bag virksomheden i et meget flot logodesign, hvilket er dejligt.”

TIP FRA VISTAPRINT

Har du brug for hjælp til at designe et logo eller en brandentitet? De kreative eksperter hos 99designs by Vistaprint kan hjælpe.

Uundværlige i markedsføringen for Nathalie

Da man diskuterede hvilke typer markedsføringsmaterialer, der kunne være interessante til næste fase af Norbites udvikling, blev der talt om kontorartikler med logo, herunder visitkort, præsentationsmapper, kuglepenne og notesbøger, som kunne anvendes til diverse begivenheder og messer. Udstilling på messer er en effektiv måde at fremvise din virksomhed og få kontakt med nye kunder på, og Nathalie mener, at T-T-shirts og anden beklædning af høj kvalitet kan fungere som samtalestartere blandt et yngre publikum og samtidig give hendes brand større synlighed.