Bør du rebrande din lille virksomhed?

Forventet læsetid: 4 minutter

Verden – og små virksomheder – er i konstant udvikling. Måske startede du med at have en kaffebar, men dine hjemmelavede kager var det, der virkelig satte skub i tingene. Eller måske har du udvidet dit yogastudie, så du nu tilbyder mere end yoga? Hvis din virksomhed har ændret sig, siden du først startede, kan du opdatere din branding for at vise kunderne din omstillingsparathed, udholdenhed og nye produktudbud.

Hvis din produktlinje og tjenesteydelser har ændret sig drastisk, kan det være tid til en komplet rebranding. Men hvis du blot vil opdatere dit brands udseende, kan det være nemmere at friske din nuværende branding op. Her kan du se 6 grunde til at rebrande eller opdatere, og brug så beslutningstræet nederst på siden til at evaluere din virksomhed og beslutte dig for det næste trin.

De bedste 6 grunde til at rebrande eller opdatere:

  1. Dit sortiment har ændret sig.
  2. Du ønsker, at din virksomhed skal være en klassiker.
  3. Dit logo føles forældet.
  4. Din branding skiller sig ikke ud.
  5. Du kæmper for at tiltrække nye kunder.
  6. Du sælger til et andet geografisk område.

1. Dit sortiment har ændret sig.

Forestil dig dette: Du startede ud med privat catering, og nu har du udviddet forretningen til at tilbyde ugentlige måltider til afhentning og levering. Måske startede du din virksomhed for at sælge tøj og tilbehør og udvidede dine tilbud til moderigtigt fodtøj. Eller måske var din virksomhed sæsonbetonet til at starte med, men nu har du åbent hele året. Hvis din nuværende branding sætter dig i en boks, kan det være, det er tid til at opdatere dit logo, så det afspejler dit nye sortiment.

2. Du ønsker, at din virksomhed skal være en klassiker.

Hvis du er kommet på en idé til din virksomhed, som du har haft succes med, hvordan kan du så skalere den, så den forbliver relevant? Brug din branding til at skabe et holdbart image af din lille virksomhed.

3. Dit logo føles forældet.

Dit logo skal være en visuel repræsentation af det, din virksomhed laver. Hvis dine produkter og tjenesteydelser har ændret sig, kan du overveje at lade en ny firmaidentitet afspejle dette. Ud over at dit sortiment ændres, ændrer stilen sig også. Hvis du startede op for 10 år siden, var dit logo formentlig moderne og afspejlede din personlige stil, såvel som din virksomhed. Men nu føles farvepaletten, skrifttypen eller designet måske lidt passé. Du kan overveje at modernisere dit brandimage med et opdateret logo, der bruger mere moderne designtendenser.

Tip fra VistaPrint

Har du brug for at opdatere dit logo eller designe et helt nyt logo? Find en designer, der kan vække dit design til live, på 99designs fra Vista.

4. Din branding skiller sig ikke ud.

Din branding er ofte en potentiel kundes første visuelle eksponering for din lille virksomhed, så du skal skille dig ud. Måske blev du inspireret af et af dine yndlingsbrands, da du først designede dit logo og lavede din egen brandidentitet. Mens det altid er en god idé at hente inspiration til designet fra virksomheder, du synes godt om og respekterer, skal du sikre dig, at du skiller dig ud. Hvis logoets farve eller skrifttype ligner et andet brands identitet (især et i samme branche som dig), kan du overveje at redesigne det.

5. Du kæmper for at tiltrække nye kunder.

Hvis du i lang tid har leveret de samme tjenester og produkter til de samme mennesker, kan dit brand virke forældet. Og selv hvis du har tilpasset dig for at imødekomme nye kunders behov, afspejler din branding muligvis ikke dette.

Det kan være fristende at forblive samme sted og beholde din nuværende kundekreds. Men hvis du ikke er opdateret, tiltrækker du ikke nye kunder, især ikke hvis dit sortiment har ændret sig, og du har chance for at få kontakt til nye personer. Når du opdaterer dit logo, skal du sigte efter at nå en balance mellem integriteten fra dit nuværende brand og så mere moderne designelementer. Dine nuværende kunder skal trods alt stadig kunne genkende dit brand og vide, hvor de kan finde dig.

6. Du sælger til et andet geografisk område.

Måske skabte et Instagram-opslag, der gik viralt, efterspørgsel efter dit produkt ud over på dit lokale marked? Har du udvidet din leveringszone, siden din restaurant begyndte at tilbyde takeout? Eller måske har en nystartet e-butik gjort det nemmere for kunder at handle i hele verden?

Hvis din kundegruppe er vokset (og tillykke med det!), er det en god idé at træde et skridt tilbage og se på din branding fra et bredere perspektiv. Tænk over, hvordan dit brand tager sig ud, uanset om det er i en anden landsdel eller et helt andet land.

Find ud af, om du har brug for at FRISKE OP eller REBRANDE – følg dette beslutningsdiagram for at finde ud af, hvad næste skridt er.

Er det tid til en opfriskning?

I nogle tilfælde er det måske ikke nødvendigt med en komplet rebranding af din virksomhed. Du kan også friske dit brand op, hvor du opdaterer det visuelle udtryk og forbedrer budskabet uden helt at ændre dit brand. Overvej at opdatere skrifttypen og farverne i dit logo eller ændre lidt på dit slogan, så det bliver mere moderne. Ved at modernisere dit brand gør du det mere appellerende til en bredere kundegruppe. Og da du ikke har tid til at ændre kernebudskabet, kan en opfriskning være en ligetil og billig proces.

Tristan LeBreton, kreativ direktør hos 99designs fra Vista, har nogle gode råd, når det kommer til at opdatere dit brand. “Det kan betale sig at gå tilbage til det basale og stille dig selv mange af de samme spørgsmål, som da du startede din virksomhed. Du skal evaluere, om dit logo og brand stadig formidler, hvem du er som virksomhed, til de personer, du vil nå ud til på en autentisk og succesfuld måde. Dette vil hjælpe dig med at finde ud af, hvor langt du vil gå i rebrandingprocessen. Det kræver tid og kræfter at opdatere et brand, men det er altid værd at se på det større billede for at sikre, at opdateringerne til dit logo formidler, hvem du er som et brand i dag – og for fremtiden.”

Er det tid til en rebranding?

Tristan bemærker, at som ejer af en lille virksomhed “kan det ind imellem føles, som om rebranding er for store virksomheder og kendte navne. Men vi vokser og forandrer os alle over tid, og små virksomheder er ingen undtagelse. Opdatering af dit brand eller logo er en god måde at opdatere og tilpasse din visuelle identitet, så den fortsat afspejler, hvem du er, efterhånden som din virksomhed udvikler sig og vokser.”

Så hvis du beslutter dig for, at din virksomhed har brug for en rebranding, kræver det mere end redesign af dit logo eller endda et nyt navn. Overvej at skrive et nyt slogan eller motto og vælge nye skrifttyper og farver, som skal bruges på dine materialer (f.eks. virksomhedens hjemmeside, sociale medier, skilte i butikken osv.).

Uanset hvad du beslutter dig for, så sørg for at få budskabet ud.

Hvad enten du beslutter dig for at skabe en rebrandingstrategi eller at opdatere din brandidentitet, er det meget vigtigt at få fortalt om din opdatering. Send postkort til dine kunder, hvor du viser dit nye look, lav et iøjnefaldende indlæg på Instagram, hvor du annoncerer brandets opdatering, eller send et informativt nyhedsbrev til dine abonnenter, hvor du annoncerer rebrandingen.

Sørg for også at opdatere resten af dit markedsføringsmateriale (visitkort, flyers, banner og brochurer). Hold brandingen ensartet på alle dine materialer for at få en succesfuld og professionel rebranding.