Hvis du har din egen virksomhed, er der en god chance for, at du har hørt om “branding”. Men der er en række andre termer, der er relateret til branding – og hvis din egen branding skal være succesfuld, har du brug for en solid forståelse af sproget.
Denne ordbog over brandingtermer er fuld af ord og sætninger, der er nødvendige, hvis du vil opbygge en succesfuld brandidentitet til din lille virksomhed. Så næste gang du falder over en brandingterm, du er usikker på, kan du kigge efter en definition i denne ordbog og bruge den til at guide din brandingproces og opbygge et mere effektivt, sammenhængende brand.
Brand, branding og brandidentitet
“Brand”, “branding” og “brandidentitet” bruges ofte i flæng. Men faktisk er det tre helt forskellige koncepter – og for at komme videre med en effektiv brandingproces er det vigtigt at forstå forskellen på dem.
Dit brand er den måde, hvorpå dit firma bliver opfattes i offentlighedens øjne. Branding er de handlinger, du gør for at forme kundens opfattelse af din virksomhed. Din brandidentitet består af de aktiver, du laver i brandingprocessen, såsom dit logo, tone eller farvepalette (mere om det senere).
Lad os sige, at du har en tøjserie, du skal lancere – og du vil gerne have, at den fremstår nyskabende, hip og moderne. Det er dit brand. Når du skal vise kunderne, at dit brand faktisk er nyskabende, hipt og moderne, skal du gøre nogle ting, som understøtter den opfattelse. Du kan begynde med at researche modetendenser, lave humørtavler og vælge, hvilke tøjdele der skal med i din første kollektion. Det er branding. Alt, hvad du skaber for at promovere dit brand og påvirke, hvordan potentielle kunder opfatter dit brand – såsom logo, hjemmeside eller bannere – er en del af din brandidentitet.
Brandaktiv
Et brandaktiv er en del af din brandidentitet. Det er noget, du laver, som hjælper potentielle kunder med at identificere dit firma. Dit logo har sandsynligvis mest synlighed, men designkomponenter som skrifttyper, farver og slogans er en del af en brandidentitet.

Brandkontrol
En brandkontrol er en granskning af dit brand, hvor du finder ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer, og derefter udvikler en plan for forbedringerne. Under en kontrol indsamler du så mange data og informationer som muligt om, hvordan dit brand klarer sig (eksempelvis hjemmesidedata og kundefeedback) for bedre at forstå, hvor dit brand står lige nu. Derefter kan du planlægge opdateringer og forbedringer mere effektivt.
Brandgenkendelse
Brandgenkendelse handler om at skabe genkendelse på markedet. Jo mere din målgruppe kender og genkende dit brand, desto mere sandsynligt er det, at de bliver kunder. Du kan fx opbygge brandgenkendelse ved at indbyde til begivenheder i dit lokalsamfund eller sætte en annonce i avisen, der henvender sig til dine ideelle kunder.
Brandensartethed
Hvis din branding skal være effektiv, skal den være ensartet, uanset hvor kunderne ser den – dette kaldes brandensartethed. Brandensartethed involverer at skabe en ensartet brandoplevelse på alle medier, være det sig dit firmas hjemmeside, profiler på sociale medier eller trykte materialer. Logoet på din emballage bør fx også blive brugt på sociale medier og din hjemmeside. Denne form for konsistens opbygger troværdighed for din lille virksomhed.
Brandværdi
Brandværdi er den værdi, dit brand har, både fra et økonomisk perspektiv (fx i form af salg) og et ikke-økonomisk perspektiv (fx positiv brandassociering).
Brandretningslinjer
Brandretningslinjer er et dokument indeholdende en oversigt over de standarder, der hører til dit brand. Dette inkluderer farvepalette, tone, skrifttype, logodesign og brandstandarder.
Tip fra VistaPrint
Dine brandretningslinjer anfører alt, hvad der er at vide om dit brand – så sørg for, at retningslinjerne er designet således, at det er konsekvent med din branding. Brug din farvepalette og skrifttype, og vis tydeligt dit logo og andre aktiver i dokumentet.
Brandkort
Et brandkort er et visuelt overblik over alt, hvad der har at gøre med dit brand. Det er et fugleperspektiv over dit brands funktioner, herunder mål og visioner, dine kreative aktiver og de roller, hver enkelt medarbejder spiller i at give liv til dit brand.
Brandmission og -værdier
Dit brands mission og værdier definerer i høj grad, hvem du er – og det kan skabe en dybere forbundethed med dine kunder. Hvad er ideen bag din virksomhed? Hvad vil du gerne opnå? Hvilke værdier guider den måde, du driver virksomhed på? Svaret på disse spørgsmål udgør din mission og dine værdier.

Brandpersonlighed
Ligesom mennesker har brands også personligheder – og din brandpersonlighed kan guide alt fra hvilke farver, du bruger i dine brandaktiver, til den tone du bruger, når du kommunikerer med dine kunder. Et brand med en sarkastisk personlighed med en ironisk distance vil have en helt anden strategi og identitet end et firma, der går efter en mere tilgængelig, hjælpsom og undervisende brandpersonlighed.
Brandpositionering
Brandpositionering er, hvordan dit firma sætter sig selv i scene for kunder for at adskille sig fra konkurrenterne. Positionering afgøres generelt ud fra tre faktorer:
- Brandpositionering er, hvordan dit firma sætter sig selv i scene for kunder for at adskille sig fra konkurrenterne. Positionering afgøres generelt ud fra tre faktorer:
- Hvem er din målgruppe?
- Hvilken fordel kan dit firma give målgruppen?
- Hvad adskiller dit firma fra dine konkurrenter? Hvorfor skal folk vælge dig frem for konkurrenterne?
Brandstemme
Din brandstemme er den måde, du kommunikerer med offentligheden på – være det sig skriftligt eller verbalt. Din brandstemme kan have en specifik stil (fx “professionel og uden omsvøb” eller “tilbagelænet og venlig”) såvel som specifikke vendinger, dit brand bruger eller ikke bruger i kommunikationen.
Farvepalette
Din farvepalette er de farver, dit firma bruger i alle aktiver og design. For at holde det konsekvent bør alle farver i paletten være tydeligt defineret – og tydeligt defineret på tværs af medier. Så i stedet for at have “rød” i din palette er den korrekte procedure at definere den specifikke nuance, du vil bruge, og i hvilke omgivelser den skal bruges (HEX-kode til web og CMYK til print).
Kundepersona
En kundepersona er en profil, der optræder på vegne af dit firmas ideelle kunde og kan bruges som hjælp til brandingrelaterede beslutninger. Kundepersonaer indeholder detaljerede oplysninger om ting som alder, økonomisk status, smertepunkter, ønsker og behov. Du får en håndgribelig persona, du kan have i tankerne, når du udvikler dit brand – hvilket kan hjælpe dit brand med at være mere effektivt hos dine reelle kunder.
Logo
Et logo er et mærke, der visuelt repræsenterer din virksomhed. Afhængig af dit design kan dit logo indeholde en række forskellige elementer, såsom tekst, former og billeder. Nogle brands vælger flere logoer. Pepsi er et godt eksempel: En version af logoet er ren grafik, og på en anden version står der også “Pepsi”.

Tip fra VistaPrint
Fordi dit logo er så vigtig og synlig en del af din branding, er det vigtigt, at det fremstår professionelt og veldesignet. Med 99designs fra Vista kan du lave en instruks med præcis det, du søger i et logo, og derefter afholde designkonkurrence med en gruppe designere, der arbejder for at give visionen liv.
Forskelspunkt
Dit brands forskelspunkt er din hemmelige ingrediens, der adskiller dig fra de andre og gør dig unik. Dit forskelspunkt er ofte det, der forbinder dig til det meste af din målgruppe, så det skal være klart defineret og et stort fokus for din brandingstrategi.