Gentænkning med formål: Fra væksthus til havepizzaria

Forventet læsetid: 4 minutter

Små virksomheder må konstant tilpasse sig, hvad enten det handler om ændringer i lokation eller logotilpasninger. En virksomhed, der kender til ændringer, er Garden Pizza, en restaurant i Sant Cugat nær Barcelona i Spanien. Garden Pizza ejes af Nacho Nuñez og tre partnere (Carlos Rocamora, Xavi Grau og Martin Marchese) og var oprindeligt et havecenter, som Carlos’ forældre ejede.

Nacho arbejdede i reklamebranchen, før han begav sig ind i den kulinariske verden, men havde altid et ønske om at eje en restaurant engang. “Det var en hobby, jeg altid har haft – på et tidspunkt tog jeg nogle kurser, bare for sjov – og på et tidspunkt besluttede bare jeg at springe ud i det.” Vi talte med Nacho for høre, hvordan han og hans partnere med succes ændrede deres virksomhed til et napolitansk pizzaria… og for at høre, hvilke markedsføringsmaterialer han brugte til at reklamere for sig selv med.

Lokalt dyrket

Inden pizzaovnen blev installeret, var Garden Pizza (som dengang hed Garden Rocamora) et havecenter, hvor man kunne planter og haveudstyr. Gradvist udviklede det sig til, hvad det er nu: et pizzaria i et frodigt væksthus. De holder sig tro mod deres rødder – Nacho og hans partnere dyrker mange af deres egne ingredienser og fokuserer på at lave familievenlige retter af sunde kvalitetsråvarer.

“Vi omlagde ikke virksomheden fra den ene dag til den anden. Vi gjorde det, fordi havecenteret ikke fungerede, så vi begyndte også at sælge mad. Vi var et pizzaria, der samtidig solgte planter, og siden 2019 har vi udelukkende solgt pizzaer.”

Nyheden bredte sig hurtigt om Garden Pizza takket være deres beliggenhed i et tæt sammentømret lokamsamfund. Deres unikke forretningsmodel og beliggenhed har også hjulpet med at skabe succes. At de har startet et pizzaria i et væksthus adskiller dem fra andre restauranter i området. “Det har stort set fungeret fra første dag. Vi er dedikerede, vi har arbejdet hårdt på vores kvalitet, og vi har prøvet at skille os ud ved at lave anderledes pizzaer.”

At skille sig ud

Udover deres unikke produkt og beliggenhed gør Nacho og teamet på Garden Pizza meget for at skille sig ud. “Det, der skiller os ud fra vores konkurrenter, er, at vi laver et kvalitetsprodukt uden tilsætningsstoffer. Vores dej er lavet af en meltype, som meget få pizzariaer i Spanien bruger. Ovnen er en anden forskel. Vi har fået den leveret fra Italien, og den står frit ude midt i restauranten. Vi synes, folk skal se den, fordi den er et tegn på den kvalitet, der gør en forskel.”

Garden Pizzas dynamiske branding hjælper dem også med at gøre et varigt indtryk. Nacho og hans partnere samarbejdede med en freelancedesigner om at lave et logo til deres pizzaria. I deres branding ville de “understrege, at vi var et pizzaria, men italiensk… så vi ville ikke have noget, der signalerede trattoria eller var særligt italiensk. Vi er snarere et pizzaria i et sundt miljø omgivet af planter og med en vis wellness-tilgang.

Tip fra Vistaprint

Har du brug for hjælp til at designe et logo eller en brandentitet? De kreative eksperter hos99designs by Vistaprint kan hjælpe.

“Vi har valgt frøn og gul, fordi de går godt sammen med vores restaurantmiljø uden at se for ‘vegansk’ eller ‘sundt’ ud. Vi ville simpelthen kommunikere, at vi arbejder med kvalitetsråvarer.” Deres logo har ikke ændret sig siden begyndelsen, men de har planer om at justere det for at fjerne beliggenheden. “Vi fjerner ‘Sant Cugat’, fordi tanken er, at Garden Pizza skal udvide sig til andre steder.”

Væksthuset vækster

Da restauranter måtte lukke ned pga. COVID-19, gentænkte Garden Pizza sig selv igen. De oprettede et system, hvor man kunne bestille levering eller takeaway online, og gjorde det til en prioritet at give tilbage til deres lokalsamfund. De begyndte at levere pizzaer til hospitaler og hjælpe sundhedspersonale og patienter i området.

Da nedlukningen var overstået, og restauranterne måtte åbne igen, “fokuserede vi hele virksomheden på, hvad der nu er terrassen, og tilpassede den til al slags vejr. Nu er hele terrassen et spisested, hvor man kan spise risikofrit.”

Der er også åbent inde i væksthuset, men med begrænset kapacitet, “så det fungerer som et ‘bagtæppe’, fordi det er så pænt med alle de hængende planter.”

Uundværlige råd

Nacho og teamet blev kreative, da dørene var lukket… så de kunne stadig skabe værdi for restauranten. “Vi delte opskrifter og lavede onlineworkshops med familier og børn, så de kunne lære at lave pizzadej sammen.”

Nachos uundværlige markedsføringsmaterialer

Udover mundtlig kommunikation siger Nacho, at hvad angår markedsføring af restauranten, bruger de “lidt af det hele.” Men de første materialer, Nacho bestilte til Garden Pizza, var flyers for at komme i gang med at promovere virksomheden, og T-shirts til hans medarbejdere. “Vi har forskellige slags T-shirts til medarbejderne, og nogle gange bortlodder vi dem til kunder.”

Et andet af Garden Pizzas store indkøb til markedsføring var store vinylbannere. “Vi har hængt bannere uden for væksthuset, så folk kan se det, fordi indgangen ikke ligner en traditionel restaurantindgang… det er en indgang til en have.”

Som de fleste andre ejere af små virksomheder bruger Nacho og hans partnere også visitkort. De giver et visitkort sammen med regningen, når det er tid til at betale, så folk ser dem og kan tage dem med, hvis de har lyst. “Jeg ved ikke, om der er særlig mange, der beholder 60 visitkort, når man bare kan google sig til alt, hvad man har brug for… men hvis en kunde tager et visitkort med sig, hvem ved så, hvor det kan ende?”

Nacho sørger for at inkludere deres brand på alt, oftest via et klistermærke med et logo eller et af deres slogans (“Slice, slice, baby” er en favorit i staben). Drikkebeholdere, æsker og poser til levering får klistermærker på sig, og deres pizzaæsker i kraftpapir har logo på sig. Spiser man i restauranten, viser laminerede kort og store klistermærker QR-koder, så kunderne kan læse menukortet digitalt.

De er også meget fokuserede på at holde forbindelsen til deres kunder og invitere folk indenfor. “Vi kører nogle små kampagner, såsom at de første fem gæster får en gratis pizza. Vi laver også små lege i vores [Instagram]-stories. Der udlover vi en middag for to. Vi gør den slags ting, så folk altid kan være opdateret på, hvad vi har gang i.”

Og når de kører en kampagne eller promoverer et nyt produkt, hænger de flyers eller plakater for at skabe involvering og hjælpe folk til at høre om de nye tiltag eller retter.

Fremad mod fremtiden

I fremtiden har Nacho planer om at blive med at tilbyde levering og onlinebestillinger og på længere sigt lancere et loyalitetsprogram. Garden Pizza vil gerne prioritere at interagere mere med deres følgere på sociale medier. “De sociale medier hjælper os med at interagere med vores kunder, hvilket vi har arbejdet på, siden vi åbnede.”

Nacho og hans virksomhed ser optimistisk på fremtiden for pizzariaet. “Vi har planer om at åbne flere Garden Pizza-restauranter. Det er vi ved at gennemtænke lige nu. Vi har skrevet kontrakt med flere investorer for et par måneder siden.”

Selvom de ikke vil kunne genskabe væksthusoplevelsen perfekt alle de nye steder, leder de efter steder, hvor der er lidt at den samme fornemmelse. “Højt til loftet og lyse lokaler, hvor vi kan genskabe noget af den lille oase, vi har lige nu.”