Politik for anmeldelse af VistaPrint-produkter
Hos VistaPrint sætter vi pris på den feedback, vi får fra vores kunder. Vi har forpligtet os i forhold til at sikre integriteten og troværdigheden af produktanmeldelser på vores hjemmeside. Denne politik for produktanmeldelser beskriver, hvordan vi indsamler, verificerer, modererer og udgiver anmeldelser, så kunderne kan forstå, hvordan feedback, der vises på vores hjemmeside, bliver genereret, samt hvad vi gør for at sikre, at anmeldelserne er ægte og afspejler autentiske kundeoplevelser.
1. Metoder til indsamling af anmeldelser
VistaPrint har flere måder, hvorpå brugerne kan dele deres feedback:
- Invitationer efter køb: VistaPrint sender en automatiseret e-mail med en opfordring til at "skrive en anmeldelse" direkte til kunden, når produktet er blevet leveret.
- Kundens kontohistorik: Tilmeldte brugere kan skrive anmeldelser ved at gå til bestillingshistorikken på deres Vista-konto.
- Spontane anmeldelser på hjemmesiden: Kunder kan også indsende anmeldelser direkte via produktsider eller gallerivisninger på hjemmesiden.
2. Bekræftelse og "Verificeret køber"-badge
VistaPrint bruger verificeringstrin til at bekræfte, om en anmeldelse kommer fra en person, der rent faktisk har købt produktet. Denne verificering udføres via Yotpos automatiserede godkendelsesproces, der omfatter:
- E-mailverificering: Med hensyn til anmeldelser, der indsendes spontant på hjemmesiden, sender VistaPrint en e-mail til anmelderen for at få bekræftet autenticiteten af vedkommendes e-mailadresse.
- Validering af køb: Systemet matcher anmelderens e-mailadresse og produkt-id'et i forhold til VistaPrints interne bestillingsdata fra de forudgående 12 måneder.
- Tildeling af badge: Anmeldelser, der består både e-mailverificering og validering af køb, får tildelt et badge, der angiver, at det er en "verificeret køber". Anmeldelser, der ikke kan matches med et bekræftet køb, kan stadig blive udgivet, men får ikke dette badge.
3. Brug af dit indhold
Alle anmeldelser, bedømmelser, visuelle medier og andet indhold, der indsendes ("anmeldelsesindhold"), kan bruges af VistaPrint til at blive vist på vores hjemmeside, i vores kampagnematerialer og via andre kanaler, der er rettet mod kunderne. Ved at indsende en anmeldelse bekræfter kunderne, at indholdet er deres eget, og at de giver VistaPrint retten til at udgive og bruge det i forbindelse med vores produkter og tjenester.
Det indsendte anmeldelsesindhold er underlagt VistaPrints generelle vilkår og betingelser.
4. Kontakt
Hvis du har spørgsmål om denne politik, vores anmeldelsesproces, eller hvordan vi håndterer din feedback, er du velkommen til at kontakte vores kundesupportteam. Det kan du gøre via siden “Servicecenter”.